Bring RFID teknologien indenfor i din detailhandel

Går du og drømmer om at få bedre styr på dit lager, hurtigere statusscanninger og ekspeditioner? Så er RFID teknologien noget for dig.  

Hvad er RFID?

RFID er en avanceret teknologi, der fungerer som et moderne alternativ til stregkoder, og kan effektivisere mange processer forbundet med detailhandlen. RFID-chippen gør muligt at scanne uden direkte at have visuel kontakt mellem scanneren og chippen. Scanneren kan opsamle informationer ved en afstand på helt op til 5 meter. I det chippen indeholder et unikt varenummer kan du drage fordel af: 

Effektivisering af arbejdsgange

Lokalisering af produkter 

Produkter kan være på lager men ikke befinde sig på den forventede plads. Hvis et produkt ikke kan findes, er det ikke muligt at foretage et salg selv om det er på lager. Ved hjælp af RFID vil det være muligt at finde malplacerede produkter hurtigere. Salgsassistenter i butikken vil desuden hurtigt kunne se hvilke produkter der befinder sig i prøverum, og hurtigt hjælpe kunder med at finde evt. andre størrelser eller farver.

Afhentning af bestilte produkter i butik 

Ansatte i butikken vil hurtigt kunne finde produkter der er bestilt online til afhentning i butik og klargøre ordren til kunden.

Pakning af ordrer fra butik 

Hvis virksomheden benytter sig af beholdningen af produkter i de enkelte butikker til at opfylde online ordrer, er det muligt at spare meget tid på at lokalisere produkterne. Ved integrering med software til ruteplanlægning kan de optimale ruter bestemmes for at undgå at gå på kryds og tværs af butikken for at hente produkter til ordren.

Synlighed af lagerbeholdning 

Med RFID-teknologi er det muligt at se næsten 100% nøjagtig lagerbeholdning i realtid. Denne øgede synlighed af lagerbeholdning i butik og lagerlokale, medfører at produkter kan fyldes op i god tid og tomme hylder undgås, samt varer bestilles fra centrallager til butikken når beholdningen bliver lav.

Forbedring af butiksoplevelsen

Selvbetjening

Da RFID tillader alle varer at blive scannet på en gang, vil det være muligt at implementere en enkel selvbetjeningsløsning for kunden til udtjekning og betaling af varer, hvilket kan halvere tiden kunden bruger i forhold til traditionelle stregkoder, samt reducere risikoen for at overse enkelte varer.

Dataindsamling og integration med smart teknologi

RFID kan fungere som bindeled mellem kunden og forhandleren. Med smarte spejle med integreret display eller en kiosk kan butikken automatisk vise yderligere information om produktet, såsom detaljer om materialer, fremstilling, alternative farver eller foreslå relaterede produkter. Ved at følge bevægelsen af enkelte produkter i butikken kan forhandleren analysere bevægelsesmønstre og få data om hvilke andre produkter kunder der samler bestemte produkter op vil være mest tilbøjelige til vælge.

Tal med en ekspert

Tyverisikring

RFID-tags kan også bruges til tyverisikring, specielt hvis de er indbygget eller syet ind i produktet og derfor ikke så nemme at fjerne, som det allerede er tilfældet med flere ur-, tøj-, brille- og mange andre producenter. Dyrere smykker og ure kan sikres med en tag i form af en ring, der afgiver en alarm, hvis den bliver brudt. Poser og lommer kan endvidere scannes udvendigt uden at skulle åbnes; herved undgår man mange ubehagelige situationer for kunderne.

Varesikring med RFID er designet til at beskytte butikker mod tyveri af varer på en pæn og nem måde. Med vores prismærker som indeholder RFID-taggen kan du drage mange fordele. Ikke kun statusoptællingen går som en leg, men også varesikring / tyverisikring er muligt.

Vores næste step er “det intelligente prøverum”.

Skal vi kontakte dig?

Udfyld formularen – så kontakter vi dig.